Ensemble

Godt Nytår! Status: 2010, et travlt år for ensemblets musikere

Hele JazzNord holdet ønsker alle et Godt Nytår og vi glæder os til at være på banen igen i 2011 med ny musik og nye ansigter i ensemblet. Det kommende år byder på koncerter og helt specielle workshops på en række nordjyske gymnasier samt et spændende samarbejde med Elverhøj Koret.

2010 har budt på mange fine oplevelser til koncerter og workshops, og ikke mindst har samarbejdet med Dick Oatts gjort sine indtryk. Det samarbejde har bl.a. resulteret i Cd’en Canopus, som vi er rigtig stolte af. Cd’en kommer snart i handlen, men det er muligt at høre et par numre her på siden indtil videre.

Ensemblets musikere har også haft travlt med andre projekter og det er der kommet hele tre Cd-udgivelser ud af. Hans Christian Erbs har udgivet ‘Don’t wear it out’,
hvor han udforsker sin vokal og sin musik i et projekt, der kombinerer den jazzede genre i en stram produktion med ny indsigt i og inspiration fra andre stilarter. Læs og hør mere på www.hc-music.dk

Ensemblets pianist Søren Møller har udgivet ‘Chr. X Variations’, hvor et meget internationalt hold musikere medvirker. Udover den danskbaserede klassiske blæserkvintet ‘Kirin Winds’ medvirker Dick Oatts og Josh Ginsburg, der begge er fra USA. Holdet rundes af med den puertoricanske trommeslager Henry Cole, som er et af de hotte navne på den internationale scene. Absolut en spændende Cd, som der kan høres uddrag fra på www.sorenmoller.com

’Strings Attached’ er udgivet af Kenneth Dahl Knudsen, som var med i det første JazzNord Ensemble tilbage i 2008-09. Sidenhen har Kenneth været travlt optaget af at spille i mange forskellige sammenhænge og i 2010 blev han kåret til Årets Nordjyske Jazzmusiker. Læs og hør mere på www.kennethdahlknudsen.com

Godt Nytår!
-Thomas A. Jakobsen, grundlægger af JazzNord
0 Comments

Glædelig jul og et par ord fra den afgående kunstneriske leder

Fra os alle i JazzNord Ensemble skal der lyde et stort Glædelig Jul! til publikummer, samarbejdspartnere og støtter samt alle dem der har fulgt eller været involveret i ensemblets aktiviteter i 2010. Det har været en begivenhedsrig sæson, hvor vi har arbejdet sammen med den amerikanske saxofonist Dick Oatts.

Det har været utrolig spændende, at spille med en af de tunge drenge inden for genren og samtidig har det været en meget lærerig oplevelse.” fortæller ensemblets trommeslager Thomas A. Jakobsen og fortsætter: “Oatts har velvilligt delt sin viden og erfaring i at spille jazz, hvilket giver meget stof til eftertanke og rigtig meget at arbejde videre med.”

Cd’en ‘Canopus’ er et af resultaterne af samarbejdet med Oatts, der forløb i foråret og igen ved et par koncerter i starten af december. Musikken er skrevet til en spændende besætning med både klassiske og rytmiske instrumenter af Peter Brem, Søren Møller og Thomas Albæk Jakobsen.

Indspilningen fandt sted i ALFA, Vesthimmerlands Musikhus under turnéen i foråret og indtil videre kan Cd’en købes ved at kontakte ensemblet, men den vil også snart være tilgængelig på iTunes og andre steder.

Nu hvor 2010 går på held betyder det også, at der sker udskiftninger i ensemblets besætning. De nordjyske medlemmer giver plads til et nyt hold og samtidig udskiftes de tilknyttede kunstnere Peter Brem og Søren Møller, der begge har været med fra ensemblets start i 2008.

Peter Brem, som har været kunstnerisk leder af ensemblet, fortæller: “Det har været 3 år, hvor ensemblet har udviklet sig fra ingenting til nu at fremstå som et kvalificeret bud på et professionelt ensemble, som Region Nord kan være stolt af.”

“Med dette musikalske potentiale håber jeg, at man regionalt vil få ørerne lukket op, og i bogstavelig forstand – kontant, vil påtage sig det ansvar, det er at have et sådant visionært projekt i sin baghave.”


“At projektet har nået så højt et musikalsk niveau, skyldes alene musikerne og den tillid de har vist til visionerne omkring projektet. Seriøst og ansvarsfuldt har de medvirkende påtaget sig de musikalske udfordringer og senest levet op til den internationale standard, som man kunne forventes, da ensemblet spillede med Dick Oatts.”

“Jeg vil specielt takke Thomas (Albæk Jakobsen) for hans store arbejdsindsats og tro på, at det er muligt at lave noget unikt i provinsen. Uden ham var der intet ensemble og jeg har nydt at spille med bandet, og frydet mig over de mange musikalske facetter, som vi gennem perioden har formet.”

De bedste julehilsner fra Peter Brem og resten af holdet til jer alle!

Peter Brem overdrager pladsen som kunstnerisk leder til Peter Jensen, der bl.a. spiller i Danmarks Radios Bigband. Læs mere om, hvem der ud over Peter Jensen udgør JazzNord Ensemble i 2011.

0 Comments

Så er 'Canopus' på gaden!

Kort før koncerterne i starten af december ankom vores Cd fra trykkeriet og vi er glade for resultatet. Indtil videre kan Cd’en købet ved ved at sende en mail til JazzNord på ensemble@jazznord.org, men den vil snart være tilgængelig på iTunes, hjemmesiden og andre steder.

Den første respons på Cd’en har været rigtig god og f.eks. skriver Mikkel Leth-Nissen på Facebook:

“Hej JazzNord - som en af de heldige vindere vil jeg da lige kvittere med et Thumbs Up ! for en spændende plade, som dokumenterer et rigtig godt koncept. Og i øvrigt er rigtig god at lytte til :-)”

Et par numre fra ‘Canopus’ kan høres her på siden eller på Facebook
0 Comments

I dag går det løs med årets sidste koncerter

Dick Oatts er netop ankommet direkte fra Japan og vi er ved at gøre os klar til koncerten på UCN i Hjørring i aften. Musikken denne aften er kulminationen af aktiviteterne i 2010, hvor ensemblet har sat fokus på jazzen i Nordjylland ved en række koncerter og workshops. Koncerten foregår på Skolevangen 45 og starter kl. 19.30. UCN er vært for rødvin og ost, så vi håber at se mange studerende og publikummer fra byen. I morgen går det løs på Paletten i Viborg og her starter koncerten kl. 20.
0 Comments

Tidligere ensemblemusiker gæster de kommende koncerter

Bassisten Kenneth Dahl Knudsen afløser til de kommende koncerter på UCN i Hjørring d. 1. dec og på Paletten i Viborg d. 2. dec. Kenneth var med i det første JazzNord Ensemble i 2008 og han glæder sig til at spille med igen: “At være med i JazzNord Ensemble har helt klart kickstartet min karriere”, fortæller Kenneth og fortsætter: “Jeg har fået rigtig meget ud af det rent musikalsk, men også lært hvordan man skal sætte turnéer op, booke koncerter, organisere sit band og ikke mindst, at det handler om at være tjekket på alle leder og kanter.” Vi glæder os til at have ham med på holdet igen og håber på nogle rigtige gode oplevelser i næste uge.

Bonus info: Kenneth Dahl Knudsen har netop vundet prisen som Årets Nordjyske Jazzmusiker og er aktuel med Cd’en “Strings Attached”.
0 Comments

'Vain Angel' - En hyldest til den moderne kvinde

Ét af Peter Brems bidrag til den kommende Cd 'Canopus' er nummeret 'Vain Angel', der er skrevet til den moderne unge kvinde.

Peter fortæller: "Madonna figurens selvopofrende natur vil nødvendigvis skabe konflikt med nutidens selvstændige, autonome kvinder. At være viklet ind i dilemmaet mellem, hvad jeg bør og hvad jeg kan og vil, er inspiration for nummeret: 'Vain Angel'.

Hør nummeret her på hjemmesiden eller på...
www.facebook.com/jazznord
www.myspace.com/jazznordensemble
0 Comments

Én måned til årets sidste koncerter

Dick Oatts spiller med når ensemblets sidste koncerter løber af stablen d. 1-2. december. Minituren tager ensemblet og Oatts til UCN i Hjørring og Paletten i Viborg, hvor musikken fra forårets projekt igen kan høres live. Vi håber mange vil kigge forbi, men ellers er den nye skive i handlen fra slutningen af november.
0 Comments

3 gode råd til dit Huskunstnerprojekt

JazzDanmark opfordrer landets jazzmusikere til søge Statens Kunstråds Huskunstnerordning for at sprede kendskabet til jazzen. Kunstrådet støtter kunstprojekter, hvor børn og unge mellem 0 og 19 år i deres dagligdag kan opleve kunstens verden på et højt kvalitativt niveau. De seneste to år har JazzNord Ensemble haft gavn af ordningen og her følger tre gode råd til dit huskunstnerprojekt. Læs mere
0 Comments

JazzNord ønsker god sommer!

Vi tager nu en velfortjent pause oven på forårets strabadser med 'Canopus' projektet. Peter, Torben og undertegenede har igen været i studiet og mixe numrene fra forårets optagelser, som efter planen udkommer på Cd til september/oktober.

I august vender vi tilbage med nyt om efterårets tur med Dick Oatts og løfter sløret for planerene i 2011, hvor basunisten Peter Jensen overtager posten som kunstnerisk leder. Det og meget andet til den tid......

God sommer til jer alle og tak for jeres support!

- Thomas

JazzNord Nyt! er netop udkommet, hvor I bl.a. kan se en liste over 18 jazzplader, man bare skal høre. Læs nyhedsbrevet her.
0 Comments

18 jazzplader du bare må høre...

Når vi har lavet workshops på de nordjyske gymnasier er vi tit blevet spurgt om, hvilke Cd'er, plader osv. vi vil anbefale til at få et større kendskab til jazzen.

For at det kan komme så mange til gode som muligt, vil vi hen over efteråret komme med forskellige bud på, hvilke udgivelser der er gode at lytte til, øve til eller som bare bør indgå i Cd-samlingen.

For nylig mødte ensemblets trommeslager Thomas en anden trommeslager, nemlig Morten Lund, hvilket bl.a. førte til en snak om, hvilke Cd'er der kunne anbefales til sådan en liste. Her følger Mortens uprioriterede liste over 18 jazzplader du bare skal høre... Læs mere
0 Comments

'Repetitions' på YouTube

Det første nummer ‘Repetitions’ fra ensemblets koncert d. 5. marts i Vesthimmerlands Musikhus, ALFA ligger nu på YouTube, filmet af Mads Bang Pedersen og optaget af Torben Laursen. Ensemblet brugte hele dagen i musikhuset på at indspille og er nu i gang med de indledende øvelser til den første Cd-udgivelse, der forventes at være klar til juni. Læs mere
0 Comments

Ny turne med Dick Oatts og 'Canopus'

I marts havde JazzNord Ensemble fornøjelsen af at sætte fokus på jazzen i Nordjylland ved en række koncerter og gymnasiebesøg, hvor den anerkendte saxofonist Dick Oatts medvirkede som gæstesolist. Læs mere
0 Comments

Nyt fotoalbum på Facebook

Se billeder fra Vesthimmerlands Musikhus, ALFA på Facebook. Fotograf Mads Bang Pedersen. Læs mere
0 Comments

Bootleg videoer fra Canopus på YouTube

Det netop overståede Canopus projekt blev en stor succes og både koncerter og workshops var velbesøgte. Allerede nu kan man høre og se to af numrene fra koncerten på Huset, der blev filmet af Thorkild, Erik og co. Tak for det. Klik på læs mere og se Late Train og Vain Angel. Læs mere
0 Comments

'Canopus'-projektet er skudt igang

Mandag er Dick Oatts ankommet til Aalborg og al den nye musik er nu blevet øvet, så vi er klar til at indtage Thisted gymnasium og Vrå højskole tirsdag d. 2. marts. Onsdag er det Fjerritslev gymnasium og Det Musiske Hus i Frederikshavn. Følg med live på Facebook i den kommende uge. Læs mere
0 Comments

JazzNord podcast #1

I den første JazzNord podcast fortæller Peter og Thomas om ‘Canopus’ projektet, der løber ad stablen om godt to uger. Prøverne til projektet er i gang og ensemblet glæder sig meget til, at arbejde sammen med den amerikanske saxofonist Dick Oatts. Læs mere
0 Comments

Ny bassist med på 'Canopus' projektet

Joachim Jørgensen overtager pladsen som bassist på det kommende ‘Canopus’ projekt, hvor ensemblet spiller ny musik med saxofonisten Dick Oatts som gæstesolist. Læs mere
0 Comments

'Canopus' - ny musik med en spændende besætning

Projektet ‘Canopus’ er JazzNord Ensembles store satsning i foråret 2010, hvor ensemblet udvides med flere klassiske musikere og den international anerkendte saxofonist Dick Oatts. Læs mere
0 Comments

Ny dokumentarfilm på YouTube

I foråret 2009 besøgte JazzNord Ensemble seks nordjyske gymnasier med projektet Jazzmusikken - den kreative proces. Det er der kommet en dokumentarfilm ud af, der viser ensemblet arbejde med gymnasieeleverne. Læs mere
0 Comments

Nyt JazzNord website!

JazzNord Ensemble har fået nyt website som en del af ensemblets opgradering på diverse digitale platforme. Læs mere
0 Comments
Site logo
Ensemble
© 2011 JazzNord Ensemble