Ensemble

JazzNord Ensemble

Fin artikel om Peter Jensens nominering til en Grammy

Læs Nordjyskes artikel om Peter Jensen her: http://www.nordjyske.dk/artikel/10/2845/162/4041561/3/grammy-fra-smalt-til-bredtblogEntryTopper
0 Comments

Fortiden, fremtiden og alt det ind imellem - Godt nytår!

Mange jazz-blogs handler på denne tid af året om diverse lister over bedste albums, bedste soli, bedste komponister, bedste blog-posts osv. Derfor vil vores nytårs-blog handle om noget helt andet, nemlig fortiden, fremtiden og alt det ind imellem - Hvordan var året for JazzNord Ensemble og en række refleksioner over den klassisk/rytmiske debat og kunstens økonomiske udfordringer.

Nye ansigter, ny musik
For JazzNord Ensemble blev 2011 begivenhedsrigt med både et korprojekt, koncerter og gymnasiebesøgene med Jazzmusikken - den kreative proces samt et nyt hold musikere.

Året for ensemblets aktiviteter tog sin begyndelse i februar, hvor det nye hold samledes på Vrå Højskole. Tidligere er et enkelt eller to medlemmer blevet udskiftet ad gangen, men i år blev der sat et helt nyt hold. I fire dage arbejdede vi intenst med ny musik og med at lære hinanden at kende. De fleste af os kendte hinanden i forvejen, men havde aldrig spillet sammen før. Dagene gik med prøver, individuel øvning og deltagelse i det ubekymrede højskoleliv. Under opholdet blev vi interviewet af eleven Julie Lehm Skov omkring det at spille og arbejde med jazzmusik. Ud af den samtale kom der en fin artikel til JazzNord Nyt!. Bandet blev sammenspillet og repertoiret kom på plads, så vi afsluttede højskoleopholdet med at spille koncert for et veloplagt publikum.

Stormsvalen, et værk om udfordring og forandring
I umiddelbar forlængelse af højskoleopholdet gik vi i gang med projektet Stormsvalen i samarbejde med Elverhøjkoret fra Lyngby. Projeket havde været undervejs i godt et år og nu var tiden endelig til, at prøve kræfter med Lars Åke ”Snus” Svensson og Peter Brems værk for jazzgruppe, strygekvartet og kor. Værket er en sangcyklus, der handler om udfordring og forandring, og som ikke tidligere havde været opført i Danmark. Det blev til en rigtig god læringsproces for både ensemblet og koret, og musikken blev opført ved fire koncerter i henholdsvis Lyngby, Aalborg og Frederikshavn. Stormsvalen bød også på et gensyn med flere tidligere JazzNord-musikere samt et par nye klassiske musikere i strygekvartetten.

Modsat de forrige år var det mere sparsomt med turnevirksomheden i foråret selvom det blev til koncerter i både Aalborg, Greve og på den ny Sæby Jazzfestival. Det kan godt mærkes, at finanskrisen har ramt musikbranchen - i al fald når det gælder livemusikken. Læs mere
0 Comments

Glædelig jul og Godt nytår!

JazzNord-jul2011
0 Comments

Peter Jensen nomineret til en amerikansk Grammy!

Ensemblets kunstneriske leder Peter Jensen er lige blevet nomineret til en Grammy i kategorien "Best instrumental arrangement" for sit arrangement af All Or Nothing At All. Nummeret, der stammer fra den amerikanske sangskat er arrangeret til Randy Brecker og DR Big Band + strygere, harpe og percussion.

DR Big Band er i det hele taget godt med, når det drejer sig om Grammy-nomineringer i år, hvor bigbandet også er at finde i kategorien "Best large ensemble" med Cd'en The Great Ballad Song Book. På Cd'en findes Randy Breckers nummer I Talk To The Trees, der er nomineret som "Best instrumental composition", og Brecker er også nomineret til "Best improvised jazz solo" for sin indsats på All Or Nothing At All.

Med i alt fire Grammy-nomineringer til The Great Ballad Song Book, må det siges at DR Big Band placerer sig blandt verdens førende orkestre. På Cd'en er bigbandet under ledelse af Michael Bojesen og albummet kan naturligvis hentes på iTunes.

Peters nominering i kategorien "Best instrumental arrangement" bringer ham i fint selskab, hvor han er oppe mod nogle af verdens bedste arrangører. De andre nominerede er Clare Fischer, Gordon Goodwin, Carlos Franzetti og Bob Brookmeyer.

Sidstnævnte, 82-årige Brookmeyer er absolut en af sværvægterne inden for bigband-arrangement og komposition, og han er nomineret for et arrangement af Nasty Dance på albummet Forever Lasting - Live In Tokyo. Albummet er indspillet af The Vanguard Jazz Orchestra, hvor ensemblets gæstesolist i 2010 - saxofonisten Dick Oatts - er kunstnerisk leder.

Ensemblets samarbejde med Dick Oatts, resulterede i albummet Canopus, som har fået en række gode anmeldelser med på vejen.

Om det lykkes Peter og DR Big Band, at hente nogle Grammy'er til Danmark vil tiden vise, men Peter har allerede høstet fine priser som JASA prisen i 2004 og en 1. pris i den internationale komponistkonkurrence ‘The Thad Jones Competition’ i 2003.

Trods sin unge alder af 36 år, så har Peter en lang karriere som arrangør, komponist og musiker. Han startede på basun i en alder af 11 år og kom hurtigt med i det lokale bigband i den nordjyske by Vodskov. Sidenhen er turen gået til DR Big Band og en lang række opgaver for kendte musikere og orkestre. I januar-udgaven af JazzNord Nyt! kommer der et længere interview med Peter om hans arbejde som musiker og komponist.

blogEntryTopper
0 Comments

Billeder fra koncerten på Dronninglund Gymnasium

‘Jazzmusikken - den kreative proces’ er ved at være slut for i år og det har været nogle rigtig gode besøg rundt på de nordjyske gymnasier. Elever og lærer har været meget positive og kastet sig ud i improvisationerne med stor entusiasme.

På Dronninglund Gymnasium fik ensemblet tilmed selskab af Jonas Scheffler Christensen og Rasmus Holm under koncerten. De to MGK-elever og 3.g’ere spillede med på et af ensemblets numre, der denne gang var arrangeret specielt til fire blæsere af Thomas A. Jakobsen.

Se flere billeder fra koncerten på Flickr: www.flickr.com/photos/jazznord/sets/72157628134013489/



blogEntryTopper
0 Comments

Skal JazzNord indstilles til Den Nordjyske Kulturpris 2011?

For 11. gang uddeler Nordjyske Medier og Spar Nord Bank Den Nordjyske Kulturpris. Prisen gives til en kunstner, en gruppe kunstnere eller idéfolk til kulturelle initiativer i Nordjylland, som opfylder et eller flere af følgende kriterier:

  • Kvalitet
  • Positiv PR for Nordjylland
  • Navn på vej
  • Musik
  • Litteratur
  • Billedkunst
  • Teater
  • Revy
  • Folkeligt eller professionelt

Men opfylder vi disse kriterier?

Siden 2008 har JazzNord Ensemble begejstret det nordjyske jazzpublikum ved koncerter fra Thisted i vest til Hobro i øst og Frederikshavn i nord. I Aalborg har ensemblet spillet adskillige steder og det er rart at se stampublikum og nye ansigter hver gang - senest under Den Blå Festival.

JazzNord Ensemble har ikke kun spillet i det nordjyske, men eksporteret original nordjysk musik til en lang række kendte spillesteder og musikforeninger landet over og endda til Tyskland, hvor anmeldelsen i Flensborg Avis lød:

“JazzNord Ensemble demonstrerede, at det er et orkester med visioner med original og innovativ moderne jazz. Det ville være en drøm at have noget lignende i Sydjylland eller måske endda grænselandet.”

Det er ikke kun koncertpublikummet, der nyder gavn af ensemblets aktiviteter, men også de nordjyske gymnasieelever. Med et pædagogisk projekt arbejder ensemblets musikere med elevernes egne projekter med fokus på improvisation, komposition og kreativitet. Indtil videre har ensemblet besøgt næsten alle nordjyske gymnasier og håber fortsat at gøre det i de kommende år.

En gymnasiekoncert på Vesthimmerlands Gymnaisum i Aars blev også skuepladsen for ensemblets første Cd-indspilning. ‘Canopus’ som Cd’en hedder, indeholder 9 originale stykker musik spillet af ensemblet, der til denne lejlighed blev udvidet med flere klassiske musikere og den Grammy-vindende amerikanske saxofonist Dick Oatts. Om ‘Canopus’ skrev JazzNyt’s Niels Overgaard:

“Musikken er mange steder spændende. Der hersker en luftig, åben og dynamisk klang over ensemblet, der får en masse ud af materialet. Der skal ikke være nogen tvivl om, at det er en god idé med et ensemble der kommer ud og spiller for mennesker, hvor jazzen ikke er dagligdag. Pladen er eksempelvis indspillet foran elever fra Vesthimmerlands Gymnasium. JazzNord Ensemble spiller med tilpas tilgængelighed i musikken. De lukker sig ikke om sig selv, men åbner op for jazzen.”

Men hvem er musikerne i JazzNord egentlig?

Med det simple idégrundlag kobles nordjyske musikere med etablerede kunstnere, der tilknyttes for at tilføre kvalificeret sparring og kunstnerisk kapacitet. Derved opstår der et læringmiljø, hvor medlemmerne får mulighed for at udvikle sig og være en del af et eksperimenterende, engageret og professionelt miljø på bedste demokratiske vis.

Det har betydet, at de involverede musikere har fået styrket deres kunstneriske kompetencer, som de har bragt videre i egne projekter og karriereforløb. JazzNord Ensemble fungerer dermed også som rugekasse for spirrende nordjyske musikere og én af dem er bassisten Kenneth Dahl Knudsen, som blev Årets Nordjyske Jazzmusiker i 2010.

Kan man kalde det for 360 graders jazz??

Døm selv og hvis du synes, at JazzNord Ensemble fortjener at vinde Den Nordjyske Kulturpris 2011, så har du muligheden for at indstille os til prisen her:

https://www.sparnord.dk/forms/diverse/kultur

Deadline er d. 16. november kl. 12


Læs mere om kulturprisen her:

https://www.sparnord.dk/kampagner/profil/priser/kulturpris2011/kulturpris

Til dem der interesserer sig for tal, så er de som følger.....

Siden 2008:
Antal koncerter: 40+
Antal workshops: 15+
Antal kompositioner af ensemblets musikere: 50+
Antal medvirkende musikere: 19
Antal Cd-udgivelser: 1
Antal visninger af ensemblets videoer på YouTube: 4617


0 Comments

Walking down memory lane, del I - JazzNords første år

På en råkold januardag i 2008 satte seks musikere hinanden stævne for at arbejde med ny musik og JazzNord Ensemble var en realitet.

Med base i Aalborg var målet, at skabe et orkester der kunne agere læringsrum for nordjyske musikere og give dem professionelle rammer at udvikle sig i. Idéen til ensemblet voksede ud af grundlæggeren Thomas Albæk Jakobsens tanker om, hvordan man som nordjyde kunne få bedre muligheder for at spille ens egen musik og samtidig styrke sine musikalske færdigheder.

Løsningen blev en model, hvor en håndfuld nordjyske musikere blev koblet sammen med etablere kunstnere, der kunne tilføre orkestret erfaring og kompetencer. Således blev den i New York bosiddende pianist Søren Møller og den århusianske komponist og saxofonist Peter Brem engageret til at agere mentorer for de dengang grønne nordjyder.

Ud over Peter og Søren bestod det første JazzNord Ensemble af Mads Ertzinger Klinksgaard (sax), Michael Møller Porsborg (guitar), Kenneth Dahl Knudsen (bas) og Thomas Albæk Jakobsen (trommer), som alle fik mulighed for at suge viden til sig og deltage i det musikalske praksisfællesskab.

IMG_3738_2

Inden prøverne begyndte blev hver musiker bedt om, at medbringe to kompositioner og hele det originale repertoire blev intenst gennemarbejdet, inden turen på de nordjyske landeveje.....

Det blev til koncerter på Vrå Højskole, Det Musiske Hus i Frederikshavn, Jazz i Thy og flere andre steder samt Huset i Aalborg, der altid har haft en særlig betydning for JazzNord Ensemble. For det var på Huset, at idéen for alvor tog fart, da Thomas Albæk Jakobsen vandt en konkurrence om en plads ved Husets projektstation. Projektstationen gav mulighed for udvikling og planlægning af aktiviteterne og platformen var skabt.

Efterhånden som visionerne blev udkrystaliseret var der flere og flere som troede på idéen med JazzNord Ensemble. Projektet der for alvor blev søsat den råkolde januardag var således aldrig blevet til noget uden musikernes engagement og energi samt støtten fra Det Obelske Familiefond, Spar Nord Fonden, Statens Kunstfond, Tuborgs Grønne Fond, MUSAM, Kulturnatten, HiD (Huse i Danmark), Reklamebureauet EMAZE og Klaverstemmeren.

Ud over koncerterne bød 2008 ligeledes på et spændende samarbejde med videokunstneren Sune Petersen (galaxe.dk), da ensemblet uropførte to suiter af henholdsvis Peter Brem og Søren Møller til Kulturnatten i Aalborg, hvilket skete i samarbejde med Danske Bank.

Ved udgangen året ophørte projektstationen, men JazzNord Ensemble spillede ufortrødent videre med ny musik og nye ansigter i 2009......

Se video og billeder fra JazzNord Ensembles første år....

Video fra koncert på Huset

Billeder fra de første prøver

De første pressefotos

IMG_3734
0 Comments

Godt Nytår! Status: 2010, et travlt år for ensemblets musikere

Hele JazzNord holdet ønsker alle et Godt Nytår og vi glæder os til at være på banen igen i 2011 med ny musik og nye ansigter i ensemblet. Det kommende år byder på koncerter og helt specielle workshops på en række nordjyske gymnasier samt et spændende samarbejde med Elverhøj Koret.

2010 har budt på mange fine oplevelser til koncerter og workshops, og ikke mindst har samarbejdet med Dick Oatts gjort sine indtryk. Det samarbejde har bl.a. resulteret i Cd’en Canopus, som vi er rigtig stolte af. Cd’en kommer snart i handlen, men det er muligt at høre et par numre her på siden indtil videre.

Ensemblets musikere har også haft travlt med andre projekter og det er der kommet hele tre Cd-udgivelser ud af. Hans Christian Erbs har udgivet ‘Don’t wear it out’,
hvor han udforsker sin vokal og sin musik i et projekt, der kombinerer den jazzede genre i en stram produktion med ny indsigt i og inspiration fra andre stilarter. Læs og hør mere på www.hc-music.dk

Ensemblets pianist Søren Møller har udgivet ‘Chr. X Variations’, hvor et meget internationalt hold musikere medvirker. Udover den danskbaserede klassiske blæserkvintet ‘Kirin Winds’ medvirker Dick Oatts og Josh Ginsburg, der begge er fra USA. Holdet rundes af med den puertoricanske trommeslager Henry Cole, som er et af de hotte navne på den internationale scene. Absolut en spændende Cd, som der kan høres uddrag fra på www.sorenmoller.com

’Strings Attached’ er udgivet af Kenneth Dahl Knudsen, som var med i det første JazzNord Ensemble tilbage i 2008-09. Sidenhen har Kenneth været travlt optaget af at spille i mange forskellige sammenhænge og i 2010 blev han kåret til Årets Nordjyske Jazzmusiker. Læs og hør mere på www.kennethdahlknudsen.com

Godt Nytår!
-Thomas A. Jakobsen, grundlægger af JazzNord
0 Comments

Glædelig jul og et par ord fra den afgående kunstneriske leder

Fra os alle i JazzNord Ensemble skal der lyde et stort Glædelig Jul! til publikummer, samarbejdspartnere og støtter samt alle dem der har fulgt eller været involveret i ensemblets aktiviteter i 2010. Det har været en begivenhedsrig sæson, hvor vi har arbejdet sammen med den amerikanske saxofonist Dick Oatts.

Det har været utrolig spændende, at spille med en af de tunge drenge inden for genren og samtidig har det været en meget lærerig oplevelse.” fortæller ensemblets trommeslager Thomas A. Jakobsen og fortsætter: “Oatts har velvilligt delt sin viden og erfaring i at spille jazz, hvilket giver meget stof til eftertanke og rigtig meget at arbejde videre med.”

Cd’en ‘Canopus’ er et af resultaterne af samarbejdet med Oatts, der forløb i foråret og igen ved et par koncerter i starten af december. Musikken er skrevet til en spændende besætning med både klassiske og rytmiske instrumenter af Peter Brem, Søren Møller og Thomas Albæk Jakobsen.

Indspilningen fandt sted i ALFA, Vesthimmerlands Musikhus under turnéen i foråret og indtil videre kan Cd’en købes ved at kontakte ensemblet, men den vil også snart være tilgængelig på iTunes og andre steder.

Nu hvor 2010 går på held betyder det også, at der sker udskiftninger i ensemblets besætning. De nordjyske medlemmer giver plads til et nyt hold og samtidig udskiftes de tilknyttede kunstnere Peter Brem og Søren Møller, der begge har været med fra ensemblets start i 2008.

Peter Brem, som har været kunstnerisk leder af ensemblet, fortæller: “Det har været 3 år, hvor ensemblet har udviklet sig fra ingenting til nu at fremstå som et kvalificeret bud på et professionelt ensemble, som Region Nord kan være stolt af.”

“Med dette musikalske potentiale håber jeg, at man regionalt vil få ørerne lukket op, og i bogstavelig forstand – kontant, vil påtage sig det ansvar, det er at have et sådant visionært projekt i sin baghave.”


“At projektet har nået så højt et musikalsk niveau, skyldes alene musikerne og den tillid de har vist til visionerne omkring projektet. Seriøst og ansvarsfuldt har de medvirkende påtaget sig de musikalske udfordringer og senest levet op til den internationale standard, som man kunne forventes, da ensemblet spillede med Dick Oatts.”

“Jeg vil specielt takke Thomas (Albæk Jakobsen) for hans store arbejdsindsats og tro på, at det er muligt at lave noget unikt i provinsen. Uden ham var der intet ensemble og jeg har nydt at spille med bandet, og frydet mig over de mange musikalske facetter, som vi gennem perioden har formet.”

De bedste julehilsner fra Peter Brem og resten af holdet til jer alle!

Peter Brem overdrager pladsen som kunstnerisk leder til Peter Jensen, der bl.a. spiller i Danmarks Radios Bigband. Læs mere om, hvem der ud over Peter Jensen udgør JazzNord Ensemble i 2011.

0 Comments

3 gode råd til dit Huskunstnerprojekt

JazzDanmark opfordrer landets jazzmusikere til søge Statens Kunstråds Huskunstnerordning for at sprede kendskabet til jazzen. Kunstrådet støtter kunstprojekter, hvor børn og unge mellem 0 og 19 år i deres dagligdag kan opleve kunstens verden på et højt kvalitativt niveau. De seneste to år har JazzNord Ensemble haft gavn af ordningen og her følger tre gode råd til dit huskunstnerprojekt. Læs mere
0 Comments

'Repetitions' på YouTube

Det første nummer ‘Repetitions’ fra ensemblets koncert d. 5. marts i Vesthimmerlands Musikhus, ALFA ligger nu på YouTube, filmet af Mads Bang Pedersen og optaget af Torben Laursen. Ensemblet brugte hele dagen i musikhuset på at indspille og er nu i gang med de indledende øvelser til den første Cd-udgivelse, der forventes at være klar til juni. Læs mere
0 Comments

Ny turne med Dick Oatts og 'Canopus'

I marts havde JazzNord Ensemble fornøjelsen af at sætte fokus på jazzen i Nordjylland ved en række koncerter og gymnasiebesøg, hvor den anerkendte saxofonist Dick Oatts medvirkede som gæstesolist. Læs mere
0 Comments

Nyt fotoalbum på Facebook

Se billeder fra Vesthimmerlands Musikhus, ALFA på Facebook. Fotograf Mads Bang Pedersen. Læs mere
0 Comments

Bootleg videoer fra Canopus på YouTube

Det netop overståede Canopus projekt blev en stor succes og både koncerter og workshops var velbesøgte. Allerede nu kan man høre og se to af numrene fra koncerten på Huset, der blev filmet af Thorkild, Erik og co. Tak for det. Klik på læs mere og se Late Train og Vain Angel. Læs mere
0 Comments

'Canopus'-projektet er skudt igang

Mandag er Dick Oatts ankommet til Aalborg og al den nye musik er nu blevet øvet, så vi er klar til at indtage Thisted gymnasium og Vrå højskole tirsdag d. 2. marts. Onsdag er det Fjerritslev gymnasium og Det Musiske Hus i Frederikshavn. Følg med live på Facebook i den kommende uge. Læs mere
0 Comments

JazzNord podcast #1

I den første JazzNord podcast fortæller Peter og Thomas om ‘Canopus’ projektet, der løber ad stablen om godt to uger. Prøverne til projektet er i gang og ensemblet glæder sig meget til, at arbejde sammen med den amerikanske saxofonist Dick Oatts. Læs mere
0 Comments

Ny bassist med på 'Canopus' projektet

Joachim Jørgensen overtager pladsen som bassist på det kommende ‘Canopus’ projekt, hvor ensemblet spiller ny musik med saxofonisten Dick Oatts som gæstesolist. Læs mere
0 Comments

'Canopus' - ny musik med en spændende besætning

Projektet ‘Canopus’ er JazzNord Ensembles store satsning i foråret 2010, hvor ensemblet udvides med flere klassiske musikere og den international anerkendte saxofonist Dick Oatts. Læs mere
0 Comments

Ny dokumentarfilm på YouTube

I foråret 2009 besøgte JazzNord Ensemble seks nordjyske gymnasier med projektet Jazzmusikken - den kreative proces. Det er der kommet en dokumentarfilm ud af, der viser ensemblet arbejde med gymnasieeleverne. Læs mere
0 Comments

Nyt JazzNord website!

JazzNord Ensemble har fået nyt website som en del af ensemblets opgradering på diverse digitale platforme. Læs mere
0 Comments

"El Suku" på YouTube

Se video af El Suku fra koncerten på Det Bruunske Pakhus d. 19. november 2009. Læs mere
0 Comments

JazzNord podcast på Hørbar

JazzNord Ensembles trommeslager Thomas Albæk Jakobsen fortæller om ensemblet i ny podcast på Musikbibliotek.dk's podcasttjeneste Hørbar. Læs mere
0 Comments

JazzNord nyt!

Ensemblet spiller tre koncerter i november: d. 17. nov. Hørby Ungdomsskole; d. 18. nov. Mariagerfjord Gymnasium (Jazz Hobro), hvor Peter Brems nummer Demokrati uropføres sammen med gymnasiets og kulturskolens kor; d. 19. nov. Det Bruunske Pakhus i Fredericia. MySpace music player er opdateret med tre nye numre og Læs mere
0 Comments

JazzNord Ensemble fall 2009

Optagelser fra JazzNord Ensembles koncerter i sensommeren 2009. Musikken er Nowhere to Go af Peter Brem, Camping og Onsdag af Søren Høy Ovesen, Asjahaa af Thomas A. Jakobsen.

0 Comments

JazzNord Ensemble på Twitter

JazzNord Ensemble kan nu følges på Twitter....www.twitter.com/jazznord
0 Comments

JazzNord Ensemble i Nordjysk Jazzradio

Torsdag d. 8. oktober kl. 14-16 er ensemblets trommespiller Thomas A. Jakobsen gæst i Nordjysk Jazzradio, hvor han fortæller om ensemblet og spiller musik fra mange af ensemblets koncerter. Nordjysk Jazzradio kan høres på flg. frekvenser: Centrum 92,2 mHz Nord 107,4 mHz Syd 106,5 mHz Hybrid 94,9 mHz Gug/Visse/Dall 98,6 mHz Nr. Tranders 102,2 mHz AN-TV 98,6 mHz
0 Comments

"Next Stop North" på YouTube

Ny video på YouTube! "Next Stop North" fra koncerten på Tobaksgaarden. Der er endnu tre koncerter i år: 17/11 Hørby Ungdomsskole, 18/11 Jazz Hobro, 19/11 Det Bruunske Pakhus, Fredericia.

0 Comments

Billeder fra Rønshoved Højskole

Efter fire fantastiske koncerter i sensommeren vender JazzNord Ensemble tilbage til november. I mellemtiden kan man se Tim Pohles fine billeder fra koncerten på Rønshoved Højskole.

0 Comments

Sensommerens koncerter fortsætter..

Efter to koncerter i Nordjylland tager JazzNord Ensemble nu turen sydpå til Rønshoved Højskole (2. sept) og Tobaksgaarden i Assens (3. sept). Her kan man høre El Suku, Camping og D-Minor Waltz samt andre spændene kompositioner fra ensemblemedlemmernes pen.
0 Comments

Nye værker til efterårets første koncert

Kom og hør nye værker af JazzNord Ensemble på Hovedbiblioteket i Aalborg fredag d. 21. august kl. 15.30. Umiddelbart inden koncerten vil ensemblet fortælle om musikken og idégrundlaget med JazzNord Ensemble. Koncerten bliver er den første i efterårets program på i alt syv koncerter landet over. Det er også koncerten, hvor ensemblets nye medlemmer Johanne Andersson (cello) og Søren Høy Ovesen (bas) spiller med.
0 Comments

Ny JazzNord fan page på Facebook

JazzNord Ensemble har fået sin helt egen fan page på Facebook og vi håber at se rigtig mange af de gamle ansigter fra den gamle gruppe + plus mange nye fans. Bliv fan af JazzNord og få nyheder, eksklusive fantilbud, invitationer til efterårets koncerter og meget andet.
0 Comments

Projekt: Digital formidling

Med støtte fra Kunstrådet arbejder JazzNord Ensemble i øjeblikket med Projekt: Digital formidling, der har til formål at styrke ensemblet på en række digitale platforme. Over det næste stykke tid vil hjemmeside, MySpace og Facebook profiler få et løft, der har til hensigt at gøre JazzNord projektet endnu mere spændende at følge med i for fans, publikummer og bidragydere. Projektet udføres i samarbejde med Mads Bang Pedersen (www.brainstormproduction.dk) og programøren Jeppe Brønsted.
0 Comments

Efterårets koncertkalender

Efterårets koncerter er på plads og JazzNord Ensemble starter ud i sensommeren og spiller igen en uge i november. Efter to dages workshop kan ensemblet opleves d. 21. august kl. 15.30 på Hovedbiblioteket i Aalborg, som er første koncert med ensemblets nye medlemmer Johanne Varmløse Andersson (cello) og Søren Høy Ovesen (bas). Koncerten indledes med en introduktion hvor ensemblet vil fortælle lidt om sig selv og indgå i en dialog med publikum omkring det at arbejde med og udtrykke sig igennem musik.

Koncertkalender, efterår 2009:
21. august Hovedbiblioteket, Aalborg (Den Blå Festival)
26. august Huset i Hasserisgade
2. september Rønshoved Højskole
3. september Tobaksgaarden, Assens
17. november Hørby Ungdomsskole
18. november Jazz Hobro
19. november Det Bruunske Pakhus, Fredericia
20. november TBA
21. november TBA
0 Comments

Nyt pressemateriale til efteråret 2009

Nye fotos med og uden logo samt pressetekst til efteråret 2009 kan downloades fra Presserummet. Hold også øje med kalenderen, der så småt er ved at være på plads. Uddrag af efterårets koncerter:
26. august Huset i Hasserisgade
2. september Rønshoved Højskole
3. september Tobaksgaarden, Assens

0 Comments

Nye medlemmer af JazzNord Ensemble

JazzNord Ensemble optager til efteråret 2009 to nye nordjyske musikere. Johanne Varmløse Andersson og Søren Høy Ovesen er med, når ensemblet præsenterer nye værker til august og udskiftningen er helt i tråd med JazzNord Ensembles idégrundlag. Det er bl.a. at lade nordjyske musikere være tilknyttet ensemblet i en periode, hvilket Michael M. Porsborg og Kenneth D. Knudsen har været i 2008/09. De har nu aftjent deres “værnepligt” i JazzNord Ensemble og afløses af henholdsvis Johanne og Søren. Læs mere
0 Comments

Anmeldelse i Flensborg Avis



JazzNord Ensembles koncert på Flensborghus høstede fine anmeldelser i Flensborg Avis d. 13 marts 2009. Se også Povl Klavsens fotos fra koncerten her. Uddrag af anmeldelsen.....

“Stærkest i ensemblespillet”
Ensemblet kommer fra Nordjylland, men er dog meget mere end lokal indavl. Pianisten Søren Møller har suget til sig i New Yorks jazzliv i flere år, og trompetisten Hans Christian Erbs har taget toget fra Århus til Aalborg. Onsdag aften fik publikum i Flensborg en smag på en del af den jazzmusik, der vokser i den danske provins-muld langt fra København. Spændende var det. Mest i ensemblespillet, mindre i solierne. Dertil er publikum i Flensborghus for godt forvænt. Koncertens musikalske profil var den moderne jazz med ofte meget lange numre. Åbningsnummeret varede således over et kvarter. Der var god rum til interaktion og improvisation med en god rytmisk bund. Thomas Albæk Jakobsens trommespil var prægnant uden at blive for dominerende. JazzNord Ensemble demonstrerede, at det er et orkester med visioner med original og innovativ moderne jazz. Det ville være en drøm at have noget lignende i Sydjylland eller måske endda grænselandet.

Hans Christian Davidsen, Flensborg Avis
0 Comments

Flere videoer på YouTube!!

Søren Møllers Life Unfolds og Thomas A. Jakobsens Skype Me! fra JazzNord Ensemblets besøg på Fjerritslev Gymnasium.
0 Comments

Nye videoer på YouTube

“Bij krieble in de keel” fra ensemblets koncert på Kulturhuset Islands Brygge og “Manden der glemte makrel” fra ensemblets besøg på Frederikshavn Gymnasium findes nu på YouTube. “Ensemble Nord” og “Skype Me!” fra koncerten på Huset under Vinterjazz har fået nyt lydspor med Torben Laursens optagelse fra aftenen. Se dem på YouTube eller se dem her.
0 Comments

Video fra Rønshoved Højskole

Medieholdet på Rønshoved Højskole har optaget og “klippet” i JazzNord Ensembles koncert på højskolen d. 27. januar 2009. Se resultatet i på YouTube!

0 Comments

JazzNord Ensemble teaser

JazzNord Ensemble Spring09
0 Comments

Nyt medlem af JazzNord Ensemble

Til forårets koncerter afløses Mads E. Klinksgaard af trompetisten Hans Christian Erbs. “H.C.” er en dedikeret musiker, der er kendt fra grupperne ACE og Express, og han har diplomeksamen fra Det Jyske musikkonservatorium i 2006.
0 Comments

JazzNord Ensemble i Nordjyllands Jazzradio

Torsdag d. 22. januar kl. 14-16 på FM 92.2 kan man høre om JazzNord Ensemble i Nordjyllands Jazz Radio. I programmet vil ensemblets trommeslager Thomas A. Jakobsen fortælle om forårets koncerter, gymnasieprojektet “Jazzmusikken - den kreative proces i nuet” samt hvilke fremtidsplaner JazzNord Ensemble har.
0 Comments

JazzNord Ensemble støttes Spar Nord Fonden og Det Obelske Familiefond

Det er med stor glæde at kunne meddele at Spar Nord Fonden og Det Obelske Familiefond også støtter ensemblets aktiviteter i 2009. Fondene var med fra starten, da JazzNord Ensemble så dagens lys i foråret 2008 og har været en uvurderlig hjælp i etableringsfasen.


0 Comments

AVIS ny samarbejdspartner

Biludlejningsfirmaet AVIS og JazzNord Ensemble indgår samarbejdsaftale for 2009.

0 Comments

Reklamebureauet EMAZE ny samarbejdspartner

JazzNord Ensemble og Reklamebureauet EMAZE indgår samarbejdsaftale for 2009.

0 Comments

Glædelig Jul og Godt Nytår!

JazzNord Ensemble ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår, og håber at se rigtig mange til forårets koncerter. Se koncertkalenderen her.
0 Comments

JazzNord Ensemble støttes af Kunstrådets Musikudvalg

Det er med stor glæde at kunne meddele at Kunstrådets Musikudvalg støtter ensemblets aktiviteter i 2009. Støtten er afgørende for JazzNord Ensembles koncerter i foråret, der bringer ensemblet rundt i det meste af landet under VinterJazz og i marts. Se koncertkalenderen her.

0 Comments

Jazz Nord Ensemble takker af for 2008

JazzNord Ensemble vil gerne takke publikum og støtter for et fantastisk godt år, der har budt på mange gode musikalske oplevelser. Koncerterne har været godt besøgt og ensemblet ser frem til at spille to turnéer i foråret 2009.
0 Comments

Jazz Nord Ensemble Teaser

Se eller download Jazz Nord Ensembles præsentationsvideo i Presserummet eller på
0 Comments

Jazz Nord Ensemble på Facebook og MySpace

Jazz Nord Ensemble er nu kommet på MySpace og Facebook:

0 Comments

Jazz Nord Ensemble vinder projektkonkurrence

Jazz Nord Ensemble er netop blevet kåret som vinder af projektkonkurrencen “Projektstation”, der er udskrevet af Landsforeningen af kultur- og aktivitetshuse i Danmark (HiD). “Projektstation” foregår på 10 udvalgte kulturhuse landet over og i Aalborg er det Huset og Trekanten, der er “Projektstationer”. På Huset blev Jazz Nord Ensemble udtaget som vinderprojekt og kan nu nyde godt af de fordele, der følger med i “Projektstationen”.



Læs mere
0 Comments

Det Obelske Familiefond støtter Jazz Nord Ensemble

Det Obelske Familiefond har til stor glæde valgt at støtte Jazz Nord Ensemble i 2008.

Læs mere
0 Comments

MUSAM støtter Jazz Nord Ensemble

Med bidrag fra MUSAM er det nu muligt at gennemføre forårets koncerter og sikre et kunstnerisk højt niveau.

Læs mere
0 Comments

Spar Nord Fonden støtter Jazz Nord Ensemble

Spar Nord Fonden støtter Jazz Nord Ensemble i 2008, hvilket betyder at finansieringen af projektet er skudt godt i gang.

0 Comments
Site logo
Ensemble
© 2011 JazzNord Ensemble